Husrensning (klientoplevelse) PDF Udskriv Email
Skrevet af Erik   
Tirsdag, 29. juni 2010 09:49

 

En husrensning som vor klient oplevede og beskrev det

 

Baggrund for husrenselsen:

Under en behandling for noget helt andet, foreslog Mette at jeg skulle overveje at få vores hus renset. I første omgang kunne det hjælpe vores dreng til at sove roligere om natten, da han åbenbart blev meget forstyrret i sin søvn på grund af meget trafik. Jeg gik hjem og tænkte over det Mette havde fortalt, og blev mere og mere nysgerrig. Jeg følte meget stærkt at det var noget for mig, og Mette lavede også en meditation over det, hvor hun kunne fortælle at det bestemt også kunne hjælpe mig med de problemer jeg gik og tumlede med. Problemer som jeg slet ikke havde tænkt på kunne have noget med huset at gøre, men som jeg bare troede, var en træls del af min personlighed som jeg bare var nødt til at kæmpe med. Noget af det Mette fortalte skulle jeg lige fordøje, og så var det som om det gik et lys op for mig - hun havde helt fuldstændig ret! De ting hun beskrev, var virkelige, og så indgroede at jeg slet ikke så dem længer…

Situationen var den, at der hvilede en meget tung energi over huset. Ikke noget ondt, men gamle mønstre fra tidligere tider og folk der har boet her før. I tillæg til dette, var der lavet meget om på huset, vægge som var flyttet, rum ændret og tilbygninger lavet. De gamle ”vægge” stod der endnu, og tilbygningerne var ikke blevet en del af huset.

Måden det påvirkede mig på, var at jeg først og fremmest ikke havde taget huset til mig. Jeg følte mig ikke hjemme der, og det resulterede i at jeg følte mig som en gæst i mit eget hjem, og følte rigtig tit at folk der kom på besøg ”tromlede” over mig og mine følelser. Jeg var utilpas og havde ondt i maven over hvornår det nu ville komme uanmeldt besøg igen. Jeg havde rigtig svært ved at stå fast ved mine egne meninger og få sagt fra overfor ting jeg ikke brød mig om.

Jeg oplevede også usikkerhed overfor min mand, og følte mig tit alene.

 

Huset bliver renset:

Beslutningen om at få renset huset, skulle lige tages sammen med den øvrige familie. Jeg var ikke i tvivl om hvad vores dreng syntes om ideen, han ville gerne, men mest spændt var jeg på min mands reaktion. Han går ikke ret meget op i det spirituelle eller ”alternative”, men var meget forstående og støttende overfor mig og de årsager jeg lagde til grund for at ønske at få huset renset. Dog ønskede han ikke at deltage under selve renselsen, og det var helt ok med Mette, så længe han det bare var i orden med ham at det blev gjort.

Da beslutningen var taget, tog det ikke lang tid, før Mette og Erik kom ud til os. De fik en rundvisning i huset, og det var spændende at høre dem kommentere sig i mellem om de ting de så og oplevede. De fortalte mig kort om de tunge områder i huset, og om de gamle mønstre som faktisk er lidt typisk for det område vi bor i.

Mette lavede så et alter, som var udgangspunkt for arbejdet de skulle gøre. Alt i mens vi snakkede om forskellige ting de oplevede, gik Mette rundt med røgelse og vievand. Vores husdyr fik også mulighed for at sige hvad de mente om det hele J

Jeg oplevede at jeg var meget nysgerrig omkring alt hvad Mette og Erik kunne fortælle om huset, området, dyrene og os selv. Jeg havde en million spørgsmål, og havde kunnet sidde og høre dem fortælle en hel dag hvis det skulle være. Men pludselig, efter at arbejdet var gjort, blev jeg så tom i mit hoved at jeg slet ikke kom i tanker om mere at spørge dem om. Selvom lysten til at høre dem fortælle om alt det spændende de ved og ser stadigvæk var der, blev jeg lidt overvældet af en tom og flad følelse. Lidt som den følelse man sidder tilbage med, når man efter lang tids overvejelse afslutter et kærlighedsforhold hvor flammen er døet ud for længe siden… lettet, men tom.

Jeg var begærlig efter at få vide mere, men om hvad?

 

Bagefter:

Da Mette og Erik var gået, sad jeg og mærket efter denne underlige følelse. Måske var jeg egentlig lidt trist? Det var så ufattelig stille i huset… Det eneste jeg kom i tanker om, var tusind forskellige måder at beskrive denne stilhed på: det var lige som hvis man har boet ved jernbanen og vænnet sig til at toget kom forbi til faste tidspunkter, og så det lige pludselig ikke kom mere. Eller som hvis man er vandt til larmen i byen, og så kommer ud i skoven hvor der kun er suset fra træerne og fuglene der kvidrer. STILLE… fuldstændig stille!

 

Da min mand kom hjem fra arbejde, sagde han også helt spontant at ”hold da op, hvor er der dejligt her, skat!” Han kunne ikke lige sætte fingeren på hvad… han troede først jeg havde gjort rent og pusset vinduer, fordi der var så lyst inden for og luften var let og frisk, ligesom når man har endevendt hytten, med sæbe, vand og støvsuger. Men det havde jeg ikke J

 

De kommende dage gik jeg mange følelser igennem. Jeg var alt fra strålende lykkelig, til vred og ked af det. Men langsomt fandt jeg ud af at når der kom besøg, var jeg mere tryg og kunne være mig selv. Dem der før fik lov til at styre mig, var jeg blevet mere immun overfor. I hvert fald i mit eget hus! Vores søn blev efter noget tid roligere om natten. Jeg oplevede at jeg ikke var bange for at gå rundt i vores hus i mørke længer: før havde jeg altid en følelse af at nogen fulgte mig, så på mig. Jeg troede at det bare var sådan jeg er, men det blev altså væk nu J . Ligeledes har jeg så længe jeg kan huske, tit synes jeg kunne høre radioen spille, eller fjernsynet stå tændt i et andet rum i huset. Altså en baggrundsstøj det tit kunne høres når jeg fx lå og hvilede. Men der var aldrig noget der stod tændt, så jeg tænkte at jeg nok bare havde lidt støj i mit hoved! Men disse oplevelser er også blevet væk. Huset føles lettere og lysere nu. Og bedst af alt er, at nu er det MIT hus også. Her bor vores lille familie, og nu har vi fået visket tavlen ren så vi kan sætte vores eget præg på tilværelsen uden indblanding fra gamle tider

 

Senest opdateret: Lørdag, 29. januar 2011 14:38
 
 

Aktuelt

Vi er altid glade for respons og har du ideer til hjemmeside eller ris/ros er du meget velkommen til at maile os!

Hjemmesiden opdateres løbende.

Afstemning

Hvordan fik du kendskab til vor hjemmeside?
 

Rettigheder

Copyright © 2013 Spirituelt Udviklings Center. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.