|
JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL Med kritisk mener jeg, at stille spørgsmålstegn til, og vurdere praktisk taget alt hvad der bliver sagt og fremlagt som sandheder indenfor, såvel som udenfor de alternative/spirituelle verdener. Det er vigtigt, at tænke på, at når vi begynder at erkende, at ”der er mere mellem himmel og jord” så begynder vi, at åbne op for mange forskellige verdener med en uendelighed af virkemåder og udtryk som meget nemt kan misforstås og misbruges bevidst eller ubevidst. Hermed mener jeg i lige så høj grad også det, at være kritisk overfor det jeg skriver, da min virkelighed i dag kan have ændret sig i overmorgen. Heldigvis for ellers ville det jo betyde, at jeg var stagneret. Det Astrale Tager vi den ”astrale” verden med sine mange planer/oplevelsesverdener som er de verdener der generelt er kontakt til gennem den alternative verden, er det ikke uden grund, at de også kaldes følelsernes og illusionernes land, da det er her vi først kommer i forbindelse med ”lyset” og de mange væsner/ånder/devaer som lever og virker her. Dette er på ingen måde ment negativt da vi, for at kunne bevæge os videre ind i det vi kalder en spirituel udvikling/spirituel tjeneste på alle måder får brug for evnen til, at kunne gennemskue det vi ikke skal bruge og samtidigt nødvendigvis må opøve vor dømmekraft, vilje og målrettethed.
|