|
Side 1 af 6 Bemærk: Dette er ikke vort eget! Teosofi - ultrakort Teosofi betyder åndelig visdom. Ordet er græsk og er en sammensat helhed, bestående af to ord. Det første ord, "theos", betyder Gud og refererer til det guddommelige eller det åndelige. Det andet ord er "sophia", som betyder visdom eller indsigt. Ofte bruger man også ordet "esoterisk", der ligeledes er græsk og betyder "indre" eller "bagvedliggende", modsat "eksoterisk", der betyder ydre. Teosofi er åndelig visdom, hvor som helst og når som helst den kommer til udtryk. Teosofi er esoterisk livsforståelse, dvs. erkendelse af de indre eller bagvedliggende kræfter og energier, som påvirker og betinger alle ydre begivenheder og hændelser. Teosofi i syv udsagn Teosofi er åndelig visdom, (theos, gud, sophia, visdom) det vil sige den indre kerne, som findes i alle kulturer og spirituelle traditioner. Tidligere blev den formidlet i det skjulte, men spredes i dag frit og åbent. Teosofi er psykologi, det vil sige indsigt i menneskets bevidsthed og åndelige natur. I takt med at vi opnår forståelse for vores psyke, sind og højere åndelige muligheder, kan vi påbegynde en forvandling af vores liv så det får større dybde, mening og glæde.
|